Det er sommerrevy!

VEJLE KABARET 2017: OMBYGNINGEN

Premiere:
10. august 2017

Spilleperiode:
10. - 12. og 16. - 19. august 2017 (7 forestillinger)

Spillested:
Bygningen, Vejle

Arrangør:
Vejle AmatørScene


Vejle AmatørScene's traditionsrige Vejle Kabaret er tilbage... stærkere end nogensinde!


Årets sommerrevy opføres i Bygningen, Vejle og har derpå fået navnet OMBygningen, og der venter publikum en oplevelse ud over det sædvanlige. Den erfarne revymand Erik Vestergaard, der er primusmotor for DM i REVY, har 3 gange tidligere stået i spidsen for Vejle Kabaret'en (i 2011, 2013 og 2014), og er nu tilbage for at instruere 2017-udgaven.

Det bliver en gennemmusikalsk forestilling med masser af tempo, vanvittige sketches, "bid" til det lokale, det nationale og det internationale. Kort sagt, en helt rigtig "lagkage-revy" med musikalsk ledsagelse af kapelmester Kim Maarup.

De fleste af teksterne til revyens 26 numre, er netop skrevet til denne forestilling og ikke mindre end 14 forskellige tekstforfattere har bidraget - heraf over halvdelen fra det vejlensiske lokalområde.

På forhåbentlig glædeligt gensyn til sommerrevyen i de atmosfærefyldte omgivelser i Bygningen.


Medvirkende

Michael Schrøder
Michael kan bare det der med revy, gags og grimasser. Hylende morsom og dygtig, - og så har han også en DM i REVY-titel i bagagen. Michael behersker det hele - og han kan det. Uanset om det er som frustreret postbud, som overlæge, eller, naturligvis, som årets maskot; pedel-assistent-medhjælper-vikaren, Ejgild.

Inge Poulsen
Inge er indbegrebet af revy i Vejle AmatørScene og en kvinde med masser af charme og humor. Hun behersker revygenren med sit smittende lattermilde væsen. Inge er frisk på det hele, og i år oplever vi hende bl.a. fortælle om sin store skjulte kærlighed, og som stolt mor til en kommende politibetjent. Og så har hun og manden vist et plastikmareridt!

Klaus Svanborg Pedersen
Klaus er den erfarne revyskuespiller med mange strenge at spille på. Han forvandler sig med lethed fra nervøs bomberydder til forsmået elsker, og han elsker det. Så meget, at han her i efteråret 2017 får debut som revydirektør i Bogense. Klaus kom sent ind på holdet til årets kabaret, men med sædvanlig professionalisme, har han løst opgaven til UG.

Anja Vennberg
Anja har i flere omgange høstet velfortjent anerkendelse for bl.a. sine skuespil- og sangpræstationer i netop Vejle Kabaret'en. Anja kommer vidt omkring i denne forestilling: Lige fra den vordende mor der frygter for sit barns fremtid, til den eftertænksomme klovn, der ønsker at rive maskerne af alle verdens klovnagtige personer. Anja klarer altid opgaven med stor hæder.

Mikkel Aarestrup
Mikkel er debutant i årets kabaret, men det kan hverken ses eller høres. Et stort talent, som det bliver en fornøjelse at opleve i revyen, og følge fremover. Mikkel er gået uimponeret og dedikeret til opgaven, og talentet er lysende bl.a. når han fortolker en lokal fodboldklub-ejer. Mikkel kan synge, danse og spille skuespil - også med gummiansigt.

Yvonne Andersen
Yvonne er også debutant, men er på kort tid slået igennem på film og i reklamer og kommer med en ny, frisk energi. En kvinde man ikke kan sætte i bås. Yvonne er gået til opgaven med åbent sind, og har bidraget med skøre indfald og dybde. Et frisk pust på revyscenen, og som hun viser i flere roller, så kan Yvonne også mere end sit Fader Vor!


Holdet bag

Instruktør
Erik Vestergaard

Musiker
Kim Maarup

Lys og lyd
Morten Elsborg Hansen
Ronni Vennberg
DRB Lys&Lyd

Scenemester
Kim Kousgaard Jensen

Koreografi
Vibeke Vestergaard

Kostumer
Birgit Wadt Reichstein
Britta Vestergaard
Allan Frandsen

Rekvisitør
Albert Gadegaard Mørcke

Sufflør
Anne Lise Mortensen

Fotograf
Morten Elsborg Hansen

Videomateriale
Niels Agerbo Hansen


Stor tak til alle frivillige fra Vejle AmatørScene,
inkl. Bende Dall-Hansen og Lone Djurhuus, samt bestyrelsen.


Video

Et humoristisk sammenklip af numrene fra Kabaret'en.


Omtale i Ugeavisen Vejle d. 28. juni 2017.

Anmeldelse i Ugeavisen Vejle d. 16. august 2017.